Guild Info

Historik

Bird is the Word er en af de få Danske World of Warcraft Guilds som stadig er aktive, og har været aktive helt frem til legion. Derved også en af de guilds med mest erfaring indenfor raiding & progression.
Guilden har eksisteret siden TBC, hvor blizzard for alvor gjorde raiding krævende og ikke mindst udfordrende, en spillestil som “Bird” værdsætter helt til den dag i dag.
Bird is the Word har spillet på alle de forskellige raid-types gennem tiden, men nu fokuseres der på 20 mands Mythic Raiding Progression, et system Blizzard introducerede i Warlords of Draenor.

Værdier

Vi elsker at sætte vores evner på prøve, og derved presse os selv til at præstere på niveau med de bedste guilds og spillere i verden. Derfor bliver der ikke lagt skjul på hvor meget vi kræver af hinanden som spillere og guild. Specielt når progression raiding er aktivt, og vi for alvor går efter progression rankings @ wowprogress.

Vores seriøsitet til spillet bunder i individuelle evner, viljesstyrke og sidst men ikke mindst en attitude om at spille på top niveau. Uanset hvilken class eller role man besidder, er der en forventning om til at bære sit eget spil og kræve det samme af sine holdkammerater, et engagement om at rette sine fejl, min/max alt og forbedre sig selv og guilden hvor der er mangler.

Sagt på en anden måde, vi kræver at vores spillere er deres egen “boss”, og at man har styr på sit eget “shit” og selv finder svarene til sine komplikationer, om det så må være taktisk eller personligt spil.
Selvstændighed er utroligt vigtigt for os her i Bird is the Word, det også derfor der ikke er plads til at “carry” nogen på vores raids.

Når alt det seriøse så er på plads, så skal det dog siges at vi nyder den gode danske sorte humor, og man skal ikke være bleg for at være med på en humoristisk verbal slang kamp med et smil på læben her i Bird. Vi hygger os når vi spiller WoW, og det er netop dette samt vores seriøsitet til spillet, der gør os i stand til at grine af os selv, hvilket muligvis adskiller os fra resten af den gængse spiller-base.

Vision

Vi stræber efter de højeste guild rankings indenfor 3 dags raiding kategorien på www.wowprogress.com, her forventer vi at kunne matche de bedste guilds præstationer.
På et mere individuelt plan sætter vi vores standard til den enkelte spiller via logs indenfor 5-10% af de bedste spillere eller “90%-99% percentiles” @ www.warcraftlogs.com.

I bund og grund ser vi os selv som et team af veteran WoW spillere med en solid og dedikeret ledelse, der bruger metoder der er afprøvet og fungerer indenfor high-end progression raiding.